Dünweber SMaSH Pils [Lager]

Opskrift på min SMaSH pils som er lavet for at lade Gyrup Gårdmalts wienermalt stå for sig selv. For at eksperimentere lidt bliver batchet splittet i to og den ene halvdel dry hopped. Single hop-halvdelen bliver rent med Hallertauer Tradition mens den anden halvdel bliver dry hopped med den moderne humle Motueka oveni og bliver en IPL (India Pale Lager). Den første halvdel kan man med sindsro kalde en SMaSH (Single Malt and Single Hop) pils. Kryds fingrene for at den bliver single yeast (grin hvis du brygger ufrivilligt med Brett). Læs nærmere under opskriften!

Download opskrift som BeerXML

DunweberSMaSHpils.xml [Downloads: 44]
Nøgletal
Stil Tappevol. OG FG ABV IBU Farve
Lager19 L1.0551.0145.4%2710 EBC
Nøgletal
Gæringstemp. Gæringstid Kogevol. Kogetid Karbonering Effektivitet Mæske pH (beregnet)
13 °C16 dage27 L60 min.2.5 vol.98%5.31
Malt (4.700 kg)
Navn Producent Mængde Relativt Farve [EBC] Ekstraktpotentiale Fugt
Vienna malt (Odyssey)Gyrup Gårdmalt4.700 kg100.0%780%5%
Humle (150 g)
Navn Mængde Alfasyre Form Tid Anvendelse Noter
Hallertauer Tradition30 g5.4%Pellet60 min.BoilBittering. Cohumulone 23-29%.
Hallertauer Tradition30 g5.4%Pellet10 min.Boil
Hallertauer Tradition40 g5.4%Pellet0 min.BoilFlameout. Hop stand for 10 min. @ 75°C.
Motueka50 g4.8%Cone0 min.Dry hopKeg hop half the batch in a 9 L keg.
Gær
Navn Mængde Attenuation Min. temperatur Max. temperatur Noter
SafLager S-18911.5 g75%12 °C15 °CRehydrated in 1.5 dl water @ 23°C for 20 min. Then stirred for 20 min.
Andet
Navn Mængde Tid Type Tilsætning Anvending Noter
Calcium chloride anhydrous (CaCl2 77-80%)2 g- min.Water AgentTotal waterpH / mineral controlAdded to total volume brew water. Anhydrous with effective content CaCl2 of 77-80%.
Calcium sulfate dihydrate (Gypsum, CaSO4 · 2H2O)4 g- min.Water AgentTotal waterpH / mineral controlAdded to total volume brew water.
Lactic acid 80%6 mL- min.Water AgentMash waterAcidifying mashReduce water alkalinity.
Lactic acid 80%1.7 mL- min.Water AgentSparge waterAcidifying sparge waterReduce water alkalinity.
Irish Moss5 g10 min.FiningBoilClarity
Wyeast yeast nutrition2.6 g10 min.Yeast nutritionBoilYeast growthDissolved in a little warm water before adding to the boil.
Vandprofil [mg/L]
Mængde Ca2+ Mg2+ SO42- Na+ Cl- HCO3- Noter
31.0 L807993356125Malmö 2018 tap water, adjusted with minerals. Bicarbonate level is level of source water before partial neutralization with acid.
Mæskning
Step Type Temperatur Tid Vandmængde
Mash in / conversionInfusion66 °C60 min.21.0 L
Mash outTemperature76 °C10 min.0 L
SpargeInfusion80 °C- min.10.0 L

Jeg har et stykke tid haft og anvendt af en 25 kg sæk med wienermalt (af sorten Odyssey) fra Gyrup Gårdmalt og gerne villet anvende den til en øl hvor dens karaktér kan komme lidt mere til udtryk og så var det nærliggende med en lysere lagerøl/pilsnertype.

Mæskningen og lauteringen gik som forventet, men jeg havde dog ikke forudset at opnå 98% effektivitet!!

Jeg troede først jeg havde målt forkert, men den er god nok. Jeg bruger effektivitetsmålet som kaldes brewhouse yield som beregnes som den opnåede mængde ekstrakt i forhold til det maksimale ekstraktpotentiale for den anvendte malt:

$${η_{BrewhouseYield} = {M_{ekstrakt}} / {M_{malt} ⋅ E_{pot}} ⋅ 100}$$

Jeg opnåede et pre-boil ekstrakt på 12.4°P (SG 1.050) i et volumen på 27 L. Det kom fra 4.7 kg malt og med et ekstraktpotentiale på 80% hhv. fugtindhold på 5% bliver beregningen:

$${η_{BrewhouseYield} = {0.124 ⋅ 27 \text" L" ⋅ 1.050 ⋅ 0.998 \text" kg/L"} / {4.7 \text" kg" ⋅ 0.8 ⋅ (1-0.05)} ⋅ 100} = 98%$$

En forklarende faktor kan være at jeg havde en mæsk i den tyndere ende end normalt som gør at enzymerne bliver mere tilgængelige og at jeg pga. den mindre maltmængde (end hvad jeg normalt brygger med) brugte relativt mere spargevand. Det kan også være at mit gæt på ekstraktpotentiale for malten er for lavt og/eller fugtindhold for højt - jeg kunne ikke få fat i et spec sheet så brugte værdier typiske for basismalt. Og så er der naturligvis måleusikkerheden - jeg stoler f.eks. ikke mere end inden for 0.5 L på mine volumenaflæsninger. Disse faktorer vil dog blot ændre lidt på resultatet og under alle omstændigheder er det min bedste effektivitet til dato!

Noget andet jeg ikke havde regnet med er starten på kogningen som kom før forventet... Jeg lagde låget på kedlen under opvarmningen til kogning og gik ind for at spise lidt hurtig morgenmad - da jeg kom tilbage kort tid efter havde det allerede kogt nogle minutter og skum havde sprøjtet ud af recikuleringshullet i låget så væggen var smurt ind i urt og skum og kedlen på ydersiden allerede havde en masse fastbrændt stads. Jeg fik ikke taget et billede da jeg blev for stresset over den ekstra rengøring!

Derefter gik alt dog godt og urten kunne efter afkøling tappes direkte i gærspanden som allerede havde den rehydrerede tørgær ventende:

Det ser anderledes ud når der undergæres end overgæres: til venstre nedenfor er 31 timer efter pitch hvor gæren er ved at være godt i gang, til højre er efter 16 dage lige før øllet skal tappes.

Gæringsforløbet frem til tappedagen logget med min iSpindel ses på grafen nedenfor og følger fint den typiske lagerfermenteringsprofil. Øllet har gæret ved 13°C og ved 50% ADF fik temperaturen lov at stige til 18°C til en diacetylpause og efter den var færdiggæret blev den afkølet til 2°C og lagret i en uge før det var tid til tapning.

Batchet blev splittet mellem 2 stk 9 L fade (og 3x 0.5 L flasker og en god smagsprøve!).

Fadet med IPL fik 50 g hel Motueka i et rustfrit stål filter. Her skal humlearomaen forrest!

Begge fade blev sat til karbonering og forsynet med CO2 fra samme kilde via en John Guest Y-splitter. FG landede på 1.014 (mit hydrometer viser 2 SG-point for højt) og øllet havde allerede klaret rigtig fint op efter (korttids)lagringen.

Følgende billede er efter 9 dage på fadet hvor begge eksempler er færdigkarbonerede. Venstre er SMaSH og højre er den dry hopped IPL. Det er svært at få et tydeligt billede i varmen når glassene dugger til, men venstre er krystalklar mens højre har en svag dry hop-haze. Imponerende hvilken forskel lidt humle gør! Specielt på smagen. SMaSH'en er et godt eksempel på hvad jeg kan lide ved en pils: fyldig med og mild maltighed i balance med den klassiske humle - en tilfredsstillende tørstslukker. IPL'en har tydeligt mere frugtig aroma og smagen er også mere humlet og sødlig og samtidig lidt mere bitter - stadigvæk i fin balance med baseøllet og jeg er en humleelsker! Jeg kan lide begge øl for hvad de byder på og tror jeg oftere vil splitte et batch og lege!