Dünweber Hops Out! [NEIPA]

Opskrift på min der-ryddes-ud-i-humle-og-malt-resterne NEIPA. Over tiden akkumulerer sig forskellige mindre portioner af malt og humle som ikke rækker til et helt batch på egen hånd. De kan fint kombineres til en eller anden type øl - i dette tilfælde var der specielt mange mindre portioner humle i fryseren og det blev oplagt at brygge en meget humlet øl - valget faldt på en NEIPA da det er en af mine favorittyper for tiden. Læs mere om brygget under opskriften.

Download opskrift som BeerXML

DunweberHopsOut.xml [Downloads: 823]
Nøgletal
Stil Tappevol. OG FG ABV IBU Farve
NEIPA18 L1.0721.0157.6%2112 EBC
Nøgletal
Gæringstemp. Gæringstid Kogevol. Kogetid Karbonering Effektivitet Mæske pH (beregnet)
19 °C14 dage28 L60 min.2.3 vol.83%5.32
Malt (7.600 kg)
Navn Producent Mængde Relativt Farve [EBC] Ekstraktpotentiale Fugt
Vienna malt (Odyssey)Gyrup Gårdmalt2.000 kg26.3%780%4.5%
Extra Pale maltCrisp1.700 kg22.4%481.5%4.5%
Pilsner maltWeyermann1.400 kg18.4%478%5%
Wheat maltWeyermann0.700 kg 9.2%481%5.5%
Flaked oatsÄnglamark1.000 kg13.2%470%9%
Flaked ryeÄnglamark0.500 kg 6.6%470%9%
Cara red maltWeyermann0.300 kg 3.9%5074%7.5%
Humle (360 g)
Navn Mængde Alfasyre Form Tid Anvendelse Noter
Simcoe50 g12.8%Pellet7 min.BoilBittering. Added 5 min. before rapidly chilling to 80°C.
Nelson Sauvin20 g13%Pellet7 min.BoilBittering. Added 5 min. before rapidly chilling to 80°C.
Motueka50 g8.3%Pellet20 min.WhirlpoolAdd @ 80°C and recirculate.
Rakau30 g12.5%Pellet20 min.WhirlpoolAdd @ 80°C and recirculate.
Wakatu30 g7.6%Pellet20 min.WhirlpoolAdd @ 80°C and recirculate.
Citra45 g13%Pellet- min.Dry hopAdded 2 days into fermentation hoping for biotransformation.
Nelson Sauvin20 g13%Pellet- min.Dry hopAdded 2 days into fermentation hoping for biotransformation.
Citra20 g12.1%Pellet- min.Dry hopAdded after 7 days into primary. Alternatively in the keg.
Simcoe50 g12.8%Pellet- min.Dry hopAdded after 7 days into primary. Alternatively in the keg.
Mosaic45 g10.8%Pellet- min.Dry hopAdded after 7 days into primary. Alternatively in the keg.
Gær
Navn Mængde Attenuation Min. temperatur Max. temperatur Noter
LalBrew New England25 g76%15 °C22 °CRehydrated in 3 dl water @ 30°C for 15 min. Then stirred for 15 min.
Andet
Navn Mængde Tid Type Tilsætning Anvending Noter
Calcium chloride anhydrous (CaCl2 77-80%)10 g- min.Water AgentTotal waterpH / mineral controlAdded to total volume brew water. Anhydrous with effective content CaCl2 of 77-80%.
Calcium sulfate dihydrate (Gypsum, CaSO4 · 2H2O)5 g- min.Water AgentTotal waterpH / mineral controlAdded to total volume brew water.
Citric acid monohydrate7 g- min.Water AgentMash waterAcidifying mashReduce water alkalinity.
Citric acid monohydrate1.6 g- min.Water AgentSparge waterAcidifying sparge waterReduce water alkalinity.
Wyeast yeast nutrition2.5 g10 min.Yeast nutritionBoilYeast growthDissolved in a little warm water before adding to the boil.
Vandprofil [mg/L]
Mængde Ca2+ Mg2+ SO42- Na+ Cl- HCO3- Noter
34 L146711333165139Malmö 2018-09 tap water, adjusted with minerals. Bicarbonate level is level of source water before partial neutralization with acid.
Mæskning
Step Type Temperatur Tid Vandmængde
Mash in / conversionInfusion67 °C60 min.27.0 L
Mash outTemperature76 °C5 min.0 L
SpargeInfusion80 °C- min.7.0 L

Da jeg afmålte malt to dage før brygdagen fandt jeg en del ikke-byg-objekter i malten fra Crisp, noget mere end hvad jeg mindes at have set i anden malt. Jeg tog det værste fra. Den danske malt fra Gyrup Gårdmalt blev bare et supplement i dette bryg, men smagsprøve på malten giver mig store forventninger om fremtidige bryg hvor den kan få lov at skinne igennem. Og det er fedt når alt er klar aftenen før og vandet afmålt og justeret!

For første gang oplevede jeg en stuck sparge på Brew Monk-anlægget pga. det relativt høje indhold af havregryn, hvedemalt og rugflager. Løsningen blev at omrøre masken, specielt nede ved bundristen af maltpiben, under eftergydningen.

Der fremkom en herlig, aromatisk duft da humlerne blev tilsat til sidst i kogningen og i whirlpoolen, min ældste søn kom forbi og spurgte "pappa, laver du orangeøl?" - et spørgsmål som bekræfter denne øltype! Udover duften ligner urten også appelsinjuice! Som noget nyt kørte jeg med fuldt drøn på recikuleringen under hop-standet for at maksimere udtrækningen af aromastoffer.

Jeg har netop anskaffet mig et refraktometer (købt brugt af håndbrygger Finn!) og det har hjulpet mig med at erkende at mit Alla France hydrometer viser 2 SG-point for højt (jeg havde haft mistanke da jeg kalibrerede min iSpindel, men valgte at ignorere det dengang). Nu er jeg overbevist og skal enten tilføje lidt vægt på hydrometeret så det viser rigtigt eller blot huske at fratrække ved målinger. Udover det så må jeg sige at det er rigtig smart med et refraktometer: 3 dråber på linsen og 30 sekunder efter har man en måling, ikke noget med at stå og afkøle 110 ml varm urt i måleglas før en måling kan foretages!

Lige over to døgn efter pitch var der kommet godt gang i gæringen og da blev første dry hop (som forhåbentlig kommer til at undergå den stadigvæk sagnomspundne biotransformation) tilsat direkte gennem gærlåsen. Det fungerer ok med humlepellets og en lille tragt (så længe man ikke heller for meget i tragten ad gangen).

Jeg anvender for første gang en ballon (her en frysepose) fyldt med CO2 for at der ikke skal suges atmosfærisk luft baglæns ind i vandlåsen når gærspanden løftes rundt. Det ville øge oxygeneksponeringen af øllet og det er specielt uønsket med denne type øl. Denne blev af samme anledning også monteret ved cold-crash fordi der vil blive suget luft baglæns under afkølingen. Jeg cold-crasher altid før tapning for at sænke mest muligt humlerester, gær, mv. Også for en NEIPA er det ønskværdigt og den vil ikke klare op, men holde sig fin og hazy i lang tid!

Brygget blevet tappet på fad 12 dage efter bryggedagen og jeg gjorde mig ekstra umage med at holde luft ude af processen ved at gennemskylde fad og slanger med CO2. Fadet blev purget 5 gange med 15 PSI før det blev tryksat til tvangskarbonering med 40 PSI @ 5°C i 27 timer hvorefter trykket blev reduceret til 11 PSI @ 5°C (målet er 2.3 volumen CO2). To døgn herefter tog jeg første smagsprøve og hvilken fornøjelse! Den mangler lige det sidste for at opnå optimal karbonering, men rigtig god aroma og smag - min umiddelbare tanker er at den er bedre end flere kommercielle eksempler jeg har prøvet. Jeg er spændt på hvor længe den kommer til at beholde de friske humlearomaer (hvis den overhovedet kommer til at holde særlig længe)!