MultiBoard 1
MultiBoard 1 er et udviklingsboard til C- og VHDL-programmering på 160 x 100 mm. En AVR processor er forbundet med en 8-bit bus til en CPLD og der er diverse input/output-muligheder.
Pin-forbrug og specifikationer kan ses i dokumentet ATmega & CPLD MultiBoard Specifications.
- Boardet besidder en Atmel ATmega32 microcontroller, en Xilinx XC95108 CPLD kreds samt et DEM20485 LCD display med 4 x 20 karaktere (forbundet med ATmega’en). ATmega32-controlleren kører på 20 MHz og CPLDen på 48 MHz.
- ATmega’en og CPLD-kredsen er forbundet med en 8-bit bus.
- Boardet har 4 push buttons forbundet med begge kredse og separat tilkoblingsswitch for hver kreds.
- En 10-pin connector (FC-10P) er tilgængelig til 8 pins på ATmega’en (4 x ADC, 2 x PWM og 2 x eksternt interrupt).
- En 10-pin connector (FC-10P) er tilgængelig til 8 pins på CPLD-kredsen.
- 8 x lysdioder er forbundet med CPLD-kredsen.
- USART interface (RXD, TXD, GND og VCC - 3,3 V niveau) er tilgængeligt via connector til ATmega’en.
- CPLD-kredsen programmeres med JTAG via connector på boardet.
- ATmega’en programmeres via USB-port på printet. Programmet AVRdude benyttes sammen med drivere fra http://www.fischl.de/usbasp/.
- Boardet kan forsynes med 6-30 V DC til enten en MOLEX2 connector eller et rundt 5,5 mm stik. Alternativt kan boardet forsynes med 5 V DC fra USB-porten via ATmega-programmeren.