Mr. Robot
Mr. Robot er et hobby-robotprojekt jeg har lavet ud fra viden opnået bl.a. ved fremstillingen af robotten The Bug. Et kameramodul giver robotten syn og min studiegruppe og jeg anvendte den i faget Digital Image Processing til at følge en bane og gendkende simple objekter.
- Robotten er dual core og besidder 2 stk. ATmega32 mikroprocessore (benævnt CPU1 og CPU2) som kan kommunikere via et såkaldt two-wire interface (I2C).
- CPU1 er ansvarlig for bluetooth-kommunikation med eksterne apllikationer samt visning af diverse information fra robotten på et LCD display (bl.a. batterispænding, hastighed, debug-info, etc).
- CPU2 er ansvarlig for motorstyring og kommunikation med et kameramodul.
- Et CMUcam kameramodul sætter robotten i stand til at udføre forskellige opgaver såsom at følge en bane på gulvet og genkende farvede objekter - mulighederne er uendelige!
- Robotten kan fjernstyres fra en hvilken som helst enhed med en bluetooth COM-port som f.eks. en hyperterminal på en PC eller en mobiltelefon (en apllikation kan skrives i f.eks. Java).
- Printet med alle komponenter er designet som et standard-print på 160x100 mm.
- DC-motorene er venligst doneret af ebmpapst (tidligere Jenk ApS) og kommer fra Faulhaber.